INTERIOR DE CAFÉ

 

Desde un espejo en la pared de enfrente,

mi rostro me contempla, solitario,

como viendo pasar  los trenes de la infancia.

El nuestro era un pequeño piso oscuro

cerca de la estación. Viví esos años

con el cálido miedo de mi padre y mi madre

y con mi hermana muerta.

 

Al fondo, en el espejo, tan invernal ahora,

veo, a través de la ventana,

los raíles cubiertos por la nieve.

Y sé lo que me pasa: empiezo a ser feliz.

 

[De Misteriosamente feliz]

 

PÅ CAFÉ

 

Fra et spejl på væggen overfor

bliver jeg betragtet af mit ensomme ansigt,

som så det barndommens tog passere forbi.

Vores lejlighed var lille og mørk

og lå tæt ved stationen. Jeg gennemlevede de år

med mine forældres varme frygt

og min døde søster.

 

I baggrunden, gennem vinduet,

ser jeg i det nu vinteragtige spejl,

skinner dækket af sne.

Og jeg ved hvad der sker: jeg begynder at føle mig lykkelig.

 

[Traducción al danés de Eva Liébana]